Skip to the content

Om Pallescan 240

Vi har udviklet et scannersystem til kvalitetssikring af paller, systemet er udviklet som et selvstændigt system som kan integreres i de fleste palle håndterings anlæg. Scanner systemet har en kapacitet på op til 240 paller i timen afhængig af systemet det monteres på, banehastigheden kan være op til 0,5m/s.

Pallemagasin

PALLEMAGASIN

Afsætning direkte i pallemagasin

Stakke med paller sættes af med truck i stakke med 15 paller, direkte i pallemagasinet.

Når anlægget startes føres en palle ned fra stakken og køres frem igennem sømpressen samt børstestationen og frem gennem scanner stationen og videre til afhentningspositionen, hvor pallen vejes inden aftagning.

Pallemagasin

SCANNERSTATION

2D- og 3D-scanning sikrer optimal kontrol af pallen

Systemet bruger sensorer til at generere en 3D model af pallen som derefter kan analyseres efter nogle foruddefineret målinger. Farveforskelle finder vi med et almindeligt 2D kamera.

Børstemagasin

BØRSTESTATION

Rengøring af paller for støv og lignende

Børstesektion er isoleret i et kabinet for at holde støv og skidt ude af nærmiljøet omkring sensoren. Udsugningsenhed indgår desuden i konceptet. Det opsamlede affald bliver via et affaldsbånd ledt væk – eventuelt direkte op i en container.

Sømpresse

SØMPRESSE

Forhindrer skader med synlige søm

Pallescan 240 registrerer fritstående og blottede søm samt andre genstande, der stikker ud fra pallens overflade. Søm presses øjeblikkeligt ned i pallen via sømpressen.

Det minimerer risikoen for, at uønskede genstande udløser et stop i produktion, ligesom man undgår at søm og lignende forårsager skade på følsomme produkter.

Kontakt en af vores specialister

Klik her og kom i forbindelse med en af vores specialister inden for salg, projektledelse eller udvikling inden for produktionstekniske løsninger til industrien.